Skibe i Ranveigs skrin

Stilistiske og tekniske træk ved skrinet viser, at det må være fremstillet i 6-800-årene enten i Irland eller i Skotland. Oprindelig har det vel hørt til et derværende kloster, men det er altså på en eller anden måde – med eller mod ejerens vilje – kommet til Norge. Tilsvarende skrin er fundet i norske vikingegrave, men »fundet« kan også være gjort i en kirke. Vi må acceptere uklarheden omkring stykkets oprindelse.

Udvendig på skrinets bundflade findes en runeindskrift, men den kan efter tegnenes former dateres til slutningen af 900- eller begyndelsen af 1000-årene og er således betydeligt yngre end selve æsken. Der står: »Ranveig ejer dette skrin« (Ranvaik A Kistu Thasa). Ved siden af indskriften og ind i den ses noget krimskrams; det har været afbildet flere gange i forbindelse med omtale af runerne, men ingen har fæstnet sig særligt ved det, hvilket nok skyldes, at de figurer, som det vitterligt indeholder, står på hovedet i forhold til runeteksten. Først 1980 blev kradseriernes rette betydning erkendt af den norske kunsthistoriker Martin Blindheim, der har beskæftiget sig indgående med lignende ristninger i norske stavkirker, og 1983 fik undertegnede – uden at kende Blindheims observationer – øje på dem. Ved senere undersøgelser af »billederne« har Nationalmuseets medarbejdere ydet mig værdifuld hjælp. For at drage de ofte meget svage ridser frem er benyttet mikroskop og aftryk i andet materiale.

I virvaret af streger skelnes tydeligt tre skibsstævne, og ved nærmere eftersyn opdager man endnu to, hvoraf den ene dog måske er lidt tvivlsom. En hel lille flåde altså, om end kun af halve skibe; om det er for- eller bagstavn, som vises, lader sig ikke afgøre, men det første er nok det sandsynligste. Af de tre tydelige skibe er ét, det til venstre, tegnet med en grovere streg (svarende til runeindskriften), de andre med en finere. Disse sidste viser klare fællestræk, men er alligevel ret forskellige; det mest detaljerede har en skarpkantet form ved bunden, »vinget« stævn og muligvis mast, i hvert fald en lodret streg, omtrent hvor en sådan skulle være (fig. 2). Et par krumme linjer bringer sejlet i erindring, men det ville nu være højst usædvanligt for et billede af denne art. Mellem skibene ses et stregbundt, som slet intet har med søfarten at gøre, det danner en ornamental figur: tre lige brede bånd, der er knyttet eller flettet ind i hinanden og med tre kurver udenfor som en slags omramning.