Skattejagt

Fra Hotel Koldingtjord har man den smukkest tænkelige udsigt ud over det farvand, der indtil 1864 dannede grænse til hertugdømmet Slesvig. Det store bygningskompleks, som er opført i 1909, har imidlertid ikke altid været hotel. Oprindelig var det et tuberkulosesanatorium for børn, men da tuberkulosen ikke mere var en folkesygdom, blev stedet overtaget af åndssvageforsorgen, og først 1990-91 ombyggedes det til luksushotel. Det var i forbindelse med denne ombygning, at en af entreprenørfirmaets ingeniører, Ib Nielsen, fandt nogle sølvmønter i skovbunden. De blev forevist Museet på Koldinghus, og da dettes detektor-medarbejder, Gunner Larsen, gennemsøgte jorden omkring findestedet, viste det sig, at der ikke bare var tale om nogle få tabte mønter, men hele 630 af slagsen; de har været nedlagt i en flaske, men af den fandtes kun nogle skår. Mønterne var 2-, 4-, 8-, 12-, 16- og 24-skillinger, og de må være opsparet gennem lang tid, for de ældste er fra 1693 og de yngste fra 1748; man må gå ud fra, at skatten er kommet i jorden ikke længe efter sidstnævnte år. Med undtagelse af to mønter fra Lübeck stammer de alle fra den danske konges riger, flest fra København, men også mange fra Kongsberg i Norge og fra Glück-stadt/Rendsborg i hertugdømmerne. Tilsammen udgør de en sum på godt 70 rigsdaler, og overinspektør Jørgen Steen Jensen fra Nationalmuseet har beregnet, at beløbet har svaret til 420 daglønninger for en arbejdsmand i datidens København.

Af Vivi Jensen

Billede

Koldingljordskatten bringer et ældre fund i erindring. Det blev gjort omkring 1860 »ved Eltang ved Kolding«; Hotel Koldingfjord ligger i dag i Nørre Bjert Sogn, men dette hørte tidligere – før 1924 – under Eltang. En indsidder (en landarbejder, der boede til leje hos en anden) stødte under trærydning i en ellemose på en flaske. Den lå ved en ellerod under en stor sten og indeholdt 61 1 sølvmønter, for det meste 8- og 12-skillinger; samlet værdi omkring 55 rigsdaler. Årstalsrækken begynder også her i 1690’erne, men slutter lidt tidligere end den i det nye fund. I øvrigt svarer de to fund nøje til hinanden, begge har således et indslag af holstensk mønt fra tidsrummet 1722-26, og begge var som nævnt gemt i flasker, hvorved de adskiller sig fra samtlige andre danske møntskattefund. Ligheden mellem de to er med andre ord så stor, at der ikke kan være rimelig tvivl om deres fælles oprindelse. Da vi ikke ved nøjagtigt, hvor det første fund blev gjort, kan vi ikke sige, om skjulestederne ligger nær hinanden.

Periode: Enevælde (1660 til 1848)

Udgave: Skalk 2001:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.