
Skateholm
I 1975 blev gjort et fund, som i betydelig grad øgede vort kendskab til jægerstenalderens grave og gravskik i Sydskandinavien. En boplads på en bakke ved Vedbæk nord for København og ganske nær Øresundskysten havde flere gange siden 1920’erne været genstand for udgravninger, og da den nu truedes af et skolebyggeri, blev en afsluttende undersøgelse nødvendig. Som så ofte før rettedes udgravernes opmærksomhed mod den nedre del af skråningen, der på bosættelsestidspunktet var strandområde, og som derfor bød på gode bevaringsforhold for ben og andet organisk materiale.
Af Lars Larsson

Efter at undersøgelserne af de fundrige udsmidslag fra bopladsen var afsluttet, blev nogle skarptsynede amatørarkæologer opmærksom på skeletrester, som kom frem under jordarbejdet til skolebyggeriet. En ny udgravning fulgte, den viste, at der på bakkeskråningens øvre del, i direkte tilknytning til bopladsen, lå en samtidig gravplads. Undersøgelsen på Bøgebakken, som højningen kaldes, gav mange vigtige informationer. Fundene såvel som de C14-dateringer, der blev foretaget, henviste gravpladsens alder til omkring 5000 før Kristi fødsel.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)
Udgave: Skalk 1986:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





