Skarpretteren

Bøddelen er en uhyggelig skikkelse i historien, og hans navn har en grim klang. Ordet skarpretter er en kende mindre dystert, selv om hans funktion var ganske den samme som bøddelens. En sjælden gang kan man møde ordet mestermand, som egentlig betyder ham, der er mester i forhold til svenden, nemlig natmanden. Et navneskifte fra bøddel til skarpretter finder stort set sted i løbet af 1600-årene, og der er tale om en direkte oversættelse af det tyske »Scharfrichter«. Ikke så sært, for netop på den tid fandt der en indvandring sted af skarprettere fra Tyskland, hvor der havde udviklet sig hele skarpretterdynastier. Rundt i de danske byer finder vi en række skarprettere med tyske navne som for eksempel Liebknecht i København, Höcker i Århus, Seyler i Fredericia og Brochner i Aalborg, og også hertillands ser vi skarpretterembedet gå i arv fra far til søn samtidig med, at der foregår et indgifte i skarpretterslægterne. I takt med indvandringen højnedes skarpretterens sociale status. Han distancerede sig helt fra natmanden og dennes »uærlige« arbejde med døde kreaturer, latriner og skorstene. Fra slutningen af 1600-årene blev han en kongelig udnævnt embedsmand og ofte også en velstående mand.

Af Paul G. Ørberg