Skandale i klosteret

Indledningsvis fortæller den fromme mand, hvordan han af »gamle papirer, bøger og privilegier« har udredet den spegede affære til opbyggelse for kommende slægter. Den skrivende tilhører åbenbart cistercienserordenen, et senere opstået munkesamfund, der ikke havde meget til overs for de sorte munke (benedictinerne) og ikke forsømte nogen lejlighed til at rakke dem ned. Om Mikaelsklosterets beboere må vi høre, at de havde »tilsvinet hele nabolaget med stanken af deres skændsel, da også selve stedet, som burde kaldes og være Guds hus, bønnens hus, var blevet gjort til en røverkule og et horehus, hvilket jeg siger med smerte -«. Så slet var deres omdømme blevet, at folket, hverken ville »give de sædvanlige offergaver til disse munke eller modtage kirkens sakramenter af dem«. (Fig. 1). De slesvigske bisper, som i denne periode styrede kirkens anliggender, var længe forhindret i at gribe ind, fordi synderne foregik i det skjulte.