Skaldyrssæson

Blandt arkæologer og ligesindede blev i sidste halvdel af forrige århundrede et emne ivrigt diskuteret: Var de skaldynger, som fandtes forskellige steder ved kysterne, naturlige muslingebanker, bragt på det tørre gennem en landhævning, eller var de menneskeskabte affaldsdynger? En »køkkenmøddingkommission« blev nedsat og afgav efter grundige undersøgelser sin betænkning: Dyngerne var sammenhobede måltidsrester. De indeholdt først og fremmest skaller af østers, hjerte- og blåmusling, men også knogler af pattedyr, fugle og fisk. I lagene indgik affaldsflint og itubrudte redskaber, produkter af jægerstenalderens mennesker.

Af Hanne Skalborg Jensen

Billede

Køkkenmøddingerne er blevet flittigt studeret i det forløbne århundrede, og selv om der er vundet god og solid viden, har meget måttet udmøntes i teorier. Om indsamlingen af skaldyrene, der åbenbart spillede en væsentlig rolle for vore forfædre, har man således ment, at den var sæsonbestemt. Man forestillede sig, at den fandt sted i det tidlige forår, hvor muslingernes næringsindhold er stærkt stigende, og hvor den dyre- og planteføde, man ellers levede af, var mindst tilgængelig. Det lød tilforladeligt, men var trods alt kun gætteri.

Et hold bestående af Peter Møller Jørgensen, Torben Poulsen og undertegnede, alle fra Århus Universitets Institut for Genetik og Økologi, har taget spørgsmålet op. (Fig. 1). Ved en undersøgelse af hjertemuslingeskaller fra den berømte køkkenmødding ved Ertebølle i Vesthimmerland – den, der har givet navn til Ertebøllekulturen – blev man opmærksom på, at skallerne selv kan oplyse, på hvilken årstid de er fisket.

Periode: Jægerstenalder (13000 til 3901), Yngre jægerstenalder (9000 til 3901)

Udgave: Skalk 1982:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.