Skaftets aftryk

Nogle mennesker er tydeligvis bedre tingfindere end andre. For fire år siden fandt Karsten Møller Kristiansen en enestående sten med indridsede billeder (se Skalk 2008:5). For et par måneder siden var Kristiansen igen på samme sted, hvor han stod på stranden og talte i mobiltelefon nær Brakør på nordsiden af Horsens Fjord. Under samtalen stod han og sparkede lidt i tangen, og pludselig lå en fin flintøkse for fødderne af ham. Hvor svært kan det være?

Af Anne Mette Kristiansen

Billede

Nu er pæne flintøkser – selv helt ubeskadigede – på ingen måde nogen sjældenhed i Danmark, men dette fund er alligevel noget ganske særligt. Øksen er 15,3 cm lang og er slebet som en retøkse på de to bredsider. Slibningen dækker næsten hele fladen, idet der hist og her ses spor efter flintsmedens tilhugning. Smalsiderne og nakken er derimod ikke slebet, her ser man tydeligt arrene efter tilhugningen. Ved æggen, som er finere tilslebet, måler øksen 6,4 cm i bredden, mens nakken måler 3,2×1,9 cm. Øksen er antagelig fra slutningen af jættestuernes tid (tragtbægerkulturen), ca. 2800 f.Kr.

Udgave: Skalk 2012:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.