Skåne på skillevejen

De forskellige versioner var ikke alle lige gode, men taget som helhed kan man vel sige, at de har været nogenlunde loyale mod de bærende elementer i Etlars oprindelige værk. Skildringen er som bekendt bygget op omkring et antal historiske personer, hvoraf gøngehøvdingen Svend Poulsen er den vigtigste. Han fremstilles som en Robin Hood-figur og frihedskæmper. De indbyrdes relationer mellem romanfigurerne og selve fortællingens handling har imidlertid intet eller i bedste fald et meget spinkelt fodfæste i historiske tildragelser. Forfatteren hentede sit stof fra krigen 1657-60, den hvis udfald vi skylder, at grænsen mellem Danmark og Sverige i dag går midt ned gennem Øresund.

Gøngehøvdingens handling udspiller sig på Sjælland, hovedsageligt i den første krigsvinter. Den svenske konges tropper har besat det meste af øen, dog ikke København. Tidligere indsamlede skatter og afgifter, som er vigtige for den danske konges krigsførelse, er ikke nået frem til hovedstaden, men strandet i Vordingborg. Disse værdier, 50.000 rigsdaler, påtager Svend Poulsen sig, ved den københavnske borgmester Hans Nansens mellemkomst, at bringe Frederik 3. i hænde.

Det lykkes gøngehøvdingen og hans tro følgesvend Ib at udføre den farefulde opgave, men under stadige skærmydsler med svenskerne, som de kun besejrer ved list. De bliver forrådt, Svend tages til fange, men befries af Ib; hele beretningen er desuden vævet sammen med et antal kærlighedshistorier. Da pengene er afleveret i København – det sker dagen efter fredsslutningen i Roskilde – belønnes Ib med vagtmesterværdigheden, mens Svend forlenes med Lundbygård. I den efterfølgende, korte fredsperiode kæmper Svend og Ib videre mod dele af den svenske konges tropper, som fortsætter med at plyndre. I slutningen af bogen får de endelig gjort op med deres værste modstander, tyskeren Manheimer.

Romanen har tre grundlæggende temaer, som også er behandlet i andre af Etlars skrifter – og dem er der mange af; han var den danske forfatter, som i løbet af 1800- tallet fik trykt flest forskellige tekster, næsten dobbelt så mange som H. C. Andersen og to og en halv gang så mange som St. St. Blicher. Temaerne hænger nøje sammen med den tid, hvori romanen er skrevet, og er samtidig forklaringen på, at den har kunnet bevare sin popularitet gennem halvandet hundrede år.

Det første tema er, at et militært nederlag forvandles til en moralsk sejr. Krigslykken har aldrig tilsmilet vort fædreland særligt, i hvert fald ikke i nyere tid, så romanen har været trøsterig læsning for flere generationer af danskere, såvel dem, der begræd nederlaget i 1864 og tabet af Slesvig-Holsten som deres børne- og oldebørn, der i 1940’erne oplevede besættelsen.

Tema to beskriver foreningen af konge og folk mod adelen, der totalt svigter i farens stund og alene tænker på at redde sig selv og sine rigdomme. Igen vand på 1800- tallets mølle! En social brod mod aristokratiet er typisk for dansk historieskrivning fra omkring midten af forrige århundrede og fremefter. Den danske nations virkelige styrke findes blandt bønder og borgere. De er – moralsk set – nationens virkelige adel. (Fig. 2)