Skåltegnets alder

Også skåltegnenes datering har voldt vanskeligheder. At helleristningerne i alt væsentligt hører bronzealderen til, er der ganske vist ingen tvivl om, og det gælder også gruberne, men noget kunne tyde på, at netop disse rækker længere tilbage, ja at det måske ligefrem er gennem dem, selve skikken at riste billeder i sten er opstået. Ved gravkister fra dolktiden, stenalderens slutningsperiode, er i nogle få tilfælde konstateret skåltegn anbragt på en sådan måde, at det kan udelukkes, de er kommet til senere. I en høj ved Gladsakse, undersøgt 1955 af Nationalmuseet, fandtes således et stenkammer, klart dateret gennem fundet af en flintdolk, og her var der to sten med skåltegn, den ene indskudt under en overligger, den anden anvendt som bundsten. De to er åbenbart brudstykker af samme sten, og et tredje blev fundet andetsteds i højen. En større skålsten er altså blevet slået i stykker og stumperne anvendt på forskellig vis. Den kan ikke være yngre, men for den sags skyld godt ældre end graven. Fra Skåne kendes eksempler på skålsten, som er placeret tæt op ad dolktidsgrave og på en måde, så at det synes indlysende, de har haft med begravelsesritualet at gøre.