Skål!

Den øvre grav, som rummede en flintøkse og en stridsøkse af bjergart, var kun undsluppet ploven, fordi dens indhold var sunket ned i den underliggende ældre grav, da dennes trækiste brasede sammen. I undergraven kunne omridset af trækisten ses som et farvespor i jorden, og sporene af den gravlagte selv tegnede sig som en mørk skygge. Skønt gravende dyr havde forstyrret jordlagene, kunne fødderne og benene erkendes. Disse var øjensynligt bøjet så kraftigt ind under den døde, at de må have været sammenbundet ved gravlæggelsen.

Rundt om kropsomridset fandtes et tyndt spor af et fedtet materiale, sandsynligvis de sidste rester af en kohud, som den døde havde været svøbt i. Foran hovedet lå en flintøkse, og ved fødderne stod et skrøbeligt lerbæger. Karret blev pakket ind i gips på stedet og bragt til museet. Da konservatoren her åbnede præparatet, opdagede han en skorpe på karrets inderside. Dette er usædvanligt, fordi skorper på forhistoriske lerkar normalt kun kendes fra boplads- og mosefund, og da i forkullet tilstand. Her var der tale om en uforkullet skorpe i et drikkekar, så en undersøgelse blev straks sat i værk.