
Sjællandskrøniken
I Sjællandske Krønike, under året 1357, læses følgende: Det år hændte der noget mærkeligt på Sjælland. Juleaften kom »nogen« til en bonde i landsbyen Vallensbæk, lagde sig ind hos ham som gæst og valgte hans ovn til sit opholdssted. Han havde med sig en ung kvinde, som man kunne se, selv var han altid usynlig. Han talte imidlertid dansk og latin og sagde, at han var født i Trelleborg og havde gået i skole i Roskilde. Han blev dér og åd og drak, men kunne bedst lide æg. Han talte med dem, der kom på besøg, og gik fil flere af bøndernes gilder, og hvad der skete dér, fortalte han sin vært. Da han blev spurgt, om han havde noget med kvinden at gøre, sagde han ja, men hun sagde nej. Det man gav ham, tog hun imod og brugte til hans fortæring. Bonden blev imidlertid træt af de mange gæster, satte kvinden på en vogn og kørte hende til København Tamper-lørdag efter Askeonsdag, men Peter Jordansen (det kaldte han sig) fulgte med.
Af Redaktionen
Læs artikler 1957-2015 Bliv digital abonnent
Læs alle artikler 1957-d.d. Læs artikel
10 kr.