Sjællandsk jern

Gennem rundt regnet et årtusinde var bronzen det rådende råstof for våben og redskaber, men omkring 500 før Kristi fødsel meldte afløseren sig: jernet. Bronzealder blev til jernalder. Det nye metal havde liere fordele for det gamle, således at man ikke behøvede at importere det i dyre domme, men selv kunne udvinde det af mosernes myremalm. Hvordan dette foregik, har en række – hovedsageligt midt- og vestjyske – fund fortalt os. Det skete i høje skorstenslignende lerovne, som var bygget oven på jorden, over en gravet grube, hvor den fraskilte, flydende slagge kunne løbe ned (se Skalk 1963:2). Om selve udvindingsprocessen ved vi efterhånden ret god besked, dels fra fundene og etnografiske paralleller, dels gennem forsøg med rekonstruerede ovne. De sidste – eksperimenterne – har ganske vist ikke alle været lige vellykkede. Vi savner den erfaring, vore efterhånden noget fjerne forfædre var i besiddelse af.

Af Arne H. Andersen, Flemming Kaul og Olfert Voss

Billede

Ejendommeligt er det, at alle de sikre jernudvindingsfund, som er gjort gennem årene, og som har kunnet dateres, hører hjemme et godt stykke oppe i jernalderen, ca 100-600 efter Kristus. Mangfoldige jerngenstande, som må være af hjemlig oprindelse, bevidner, at der blev fremstillet jern i Danmark langt tidligere. Hvor er ovnene fra disse mange hundrede år?


Udgave: Skalk 1987:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.