Sjællandsk jern

Gennem rundt regnet et årtusinde var bronzen det rådende råstof for våben og redskaber, men omkring 500 før Kristi fødsel meldte afløseren sig: jernet. Bronzealder blev til jernalder. Det nye metal havde liere fordele for det gamle, således at man ikke behøvede at importere det i dyre domme, men selv kunne udvinde det af mosernes myremalm. Hvordan dette foregik, har en række – hovedsageligt midt- og vestjyske – fund fortalt os. Det skete i høje skorstenslignende lerovne, som var bygget oven på jorden, over en gravet grube, hvor den fraskilte, flydende slagge kunne løbe ned (se Skalk 1963:2). Om selve udvindingsprocessen ved vi efterhånden ret god besked, dels fra fundene og etnografiske paralleller, dels gennem forsøg med rekonstruerede ovne. De sidste – eksperimenterne – har ganske vist ikke alle været lige vellykkede. Vi savner den erfaring, vore efterhånden noget fjerne forfædre var i besiddelse af.

Af Arne H. Andersen, Flemming Kaul og Olfert Voss