Sjællands beskytter

Engang for meget længe siden – den 4. marts år 255 – blev pave Lucius 1. halshugget efter ordre fra kejser Valerianus, fordi han ikke ville fornægte Kristus og tilbede de hedenske guder. Lucius nåede kun at beklæde pavestolen et år, fire måneder og ti dage, men længe nok til at blive kendt for sin mildhed mod de frafaldne inden for kirken; han genoptog dem gerne i menigheden, blot de viste anger. Hans medkristne begravede ham i Calixtuskatakomben i Rom, og senere blev han optaget i den katolske kirkes helgenfortegnelse blandt ca 4000 andre sjæle.

Af Birte Ludovica Rasmussen

I samme martyrologicum figurerer den hellige Cæcilie, der ligeledes blev halshugget under kristenforfølgelserne efter først at have omvendt fem hundrede hedninger. Bødlen måtte, siges det, hugge tre gange, uden dog at få hovedet helt skilt fra kroppen; den fromme Cæcilie levede endnu nogle dage og fik således en frist til at beskikke sit bo. Hun bestemte, at det hjem, hvor hun havde levet og virket, skulle vies til Gud, og således opstod Cæciliakirken. Da hun omsider døde, blev også hun gravlagt i Calixtuskatakomben.