
Silkevejen
Blandt de mest uanselige fund fra udgravninger af oldtidsgrave er tekstilrester. De er ofte bevaret i tilknytning til metaloldsager, som ved deres delvise nedbrydning udskiller kemiske forbindelser, der imprægnerer og derved bevarer en stump tøj for eftertiden, men i heldige tilfælde kan der også findes stykker, der ligger for sig selv. Undertiden kan sådanne smårester have en historie at fortælle, som kan være mere interessant end de lerkar, våben eller smykker, som vi normalt betragter som det egentlige gravudstyr.
Af Anne Hedeager Krag

Ved Fløjstrup ca 15 km sydøst for Randers blev der i 1898 af lærer Andersen fra Vester Alling foretaget en udgravning af en lille gravhøj, blot 1,1 m høj og 6 m i tværmål. Selve højen var fra bronzealderen, men knap et årtusinde senere blev der tilføjet en stor stenbygget kiste – 2 m lang og 1,70 m bred – en såkaldt lerkargrav fra ældre romersk jernalder. Senere igen, i vikingetiden, blev graven genbenyttet, idet en u-brændt kvinde blev gravsat halvt nede i stenkisten. Hendes udstyr bestod af et lerkar, et sæt ovale dragtspænder, en kniv og en spindesten. Desuden var der en særpræget bronzegenstand, som synes at være en nøgle, der er blevet ombukket, hvorved den har fået en sekundær anvendelse som dragtspænde. Udstyret viser tiden: omkring eller noget efter år 800, altså vikingetidens tidligste del. Kvindens dragt kan ikke rekonstrueres, da der er alt for få klæde-stumper bevaret, men der er grund til at fremhæve et 2,5 x 1,2 cm stort stykke stof, som er blevet analyseret til at være silke.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 1999:6
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Forhistoriens historie

Gammelt jern

Thorsamulet

Lykkehjulet

