Silkegaden

I hjertet af Moskva findes på Kremlmuseerne to store, farvestrålende bordtæpper af silke, fremstillet i København i 1621. Tæpperne eller dugene, som man i dag vil kalde dem, er blandt de få overleverede silkevævninger, der er bevaret fra den danske silkefremstillings storhedstid. Dugene var gaver, som blev givet til russiske gesandter, og bag foræringen ligger sandsynligvis både bristede fyrstelige ægteskabsplaner samt håbet om en eksport af dansk silke til Rusland.

Af Anne Hedeager Krag

Christian 4. (1588-1648) havde visioner om at skabe en dansk silkeindustri. Baggrunden var, at der midt i 1500-årene kom en ny dragtmode til Danmark. Mændene skulle bære pludderbukser, men de var kolossalt dyre. Til et enkelt par gik der op til 60 m silke, hvis værdi svarede til flere bondegårde. I 1619 opkøbte kongen Eske Broks gård på Købmagergade i København. En 7,50 m bred gade blev ført tværs over ejendommens grund og ud til Pilestræde. Den nye gade fik navnet Silkegade. Kongen fik sin ven og samarbejdspartner, arkitekten Hans van Steenwinckel, til at tegne 28 toetagers huse med kældre under, fjorten på hver side i gaden. Den direkte kontakt til bygmesteren var typisk for den driftige konge. Husene eller boderne i Silkegade blev opført af murermester Willum Povelsen som værksteder, der indbyrdes var forbundet med døre. Kun kongen havde nøglen. Igen et karakteristisk træk ved Christian 4., at han i detaljer fulgte med i både stort og småt.

Udgave: Skalk 2009:6 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.