Silkeborgjern

Den danske jernproduktion (det vil sige produktionen i det nuværende Danmark) stod på gennem hele jernalderen og middelalderen, men synes i det væsentlige at være ophørt omkring år 1600. De oplysninger, der ad skriftlig vej kan hentes om den, er begrænsede og stammer hovedsageligt fra 1500- årene. Det absolutte hovedområde i denne slutperiode synes at have været egnen omkring Silkeborg, her var rigeligt med myremalm i moserne og store skovområder, der kunne levere det til udsmeltningen nødvendige træ, men også længere vestpå, nord og syd for Herning, har der været produceret jern. På kortet herunder ses afmærket et antal lokaliteter, som kilderne nævner i forbindelse med jernfremstilling; det drejer sig i reglen om fæstebøndernes landgilde, det vil sige den årlige afgift til gårdens ejer, der i disse egne ofte blev erlagt i jern-barrer, såkaldte kloder. Til arkivernes oplysninger slutter sig en mundtligt overleveret tradition, nedtegnet i forrige århundrede og især knyttet til Herningegnen. Det fremgår, at der ved landsbyerne nord for Herning har været rige malmforekomster – ved Simmelkær således lag på op til én alens tykkelse – og at der fra disse »malmkær« leveredes materiale til »jernhytter« ved Arnborg og Skarrild – og vistnok også til dem ved Silkeborg. Den sidste smelteovn siges at have ligget ved Togsvig i Arnborg sogn. (Fig. 1, fig. 2)