
Siden Saxo
»Da alle andre takkede nej til opgaven, blev det til at han pålagde mig, den ringeste af sine folk, det hverv at forme danskernes bedrifter til et historisk værk« – med disse påtaget beskedne vendinger forklarer klerken Sakse, eller Saxo, som han herefter vil blive benævnt, hvordan hans ærkebiskop Absalon tog initiativet til den store krønike, som alle danske kender af navn. Hvor mange, der i dag har læst den, er nok en anden sag.
Af Niels Henrik Holmqvist-Larsen

Saxos krønike har siden 1514, da den første gang blev trykt på originalsproget latin, stået i centrum for dansk historieskrivning og -forskning. Teksten har også, efter at danske oversættelser efterhånden fremkom, spillet en stor rolle i den folkelige læsning. Værket er et højdepunkt i dansk middelalderlitteratur. Det har været brugt som et forbillede for historieskrivning, og dets sandhed har været taget for pålydende. Værket er af nogle blevet plyndret for oplysninger, og af andre er dets kildeværdi og stil blevet diskuteret, kritiseret og underkendt. Teksten har dog aldrig fremstået som ligegyldig. Bogen er afsluttet lidt før 1220. Saxo nævner ikke selv nogen titel på sin historie i den overleverede tekst, og navnet Gesta Danorum er bl.a. hentet fra omtalen i »Ældre Sjællandske Krønike«. En direkte oversættelse af denne titel, som ofte bruges i dag, vil være Danskernes bedrifter. I slutningen af 2005 blev vi beriget med en ny Saxoudgave. Udgivelsen er en virkelig begivenhed og anledningen til denne artikel.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 2006:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Lyrens Hus

Til bedre tider

Den hovedløse trold

Maglebymysteriet

