
Sidegevinst
For netop 25 år siden rettedes hele landets opmærksomhed mod egnen vest for Tissø på grund af et sjældent oldtidsfund: en kæmpemæssig guldhalsring (se Skalk 1977:3). Stedet har siden været under observation, og i de senere år har man foretaget udgravninger. Den vikingebebyggelse, hvis rester derved er blevet afdækket, har været af betydelig størrelse og – selv når man ser bort fra guldringen – mere end almindeligt velhavende.
Af Lone Gebauer Thomsen
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

Det er nu ikke om det, der her skal tales, men om noget langt ældre, som uventet dukkede op på fundpladsen: en grav fra den kulturperiode, der tidligere benævntes enkeltgravstid, men som nu oftere kaldes stridsøksetid efter det i mandsgravene mest almindelige våben. Fundet er i øvrigt langtfra det eneste, som bevidner, at der i bondestenalderen har færdedes mennesker på stedet.
Stridsøksekulturen er et ejendommeligt oldtidsfænomen. Den dukker brat op omkring midten af bondestenalderen i det vestlige Jylland, hvor alt – våben, redskaber, smykker, grave – pludselig antager nye former. I resten af landet, og navnlig i Øst-danmark, er dette knap så tydeligt, men også her sker der forandringer. Tidligere forklarede man denne kulturændring som resultat af indvandring, men i dag stiller man sig tvivlende til den mulighed (se Skalk 1984:6); der er nærmere tale om nye erhvervsformer, inddragelse af nye dyrkningsarealer og om interne sociale og religiøse ændringer af samfundet. I Vestjylland, hvor stridsøksekulturen er bedst belyst, optræder dens grave i tusindtal under småhøje, mandlige og kvindelige med tilbehør af stridsøkser, lerkar og ravsmykker. I de andre dele af landet finder man almindeligvis stridsøksefolkets døde indlagt i ældre tiders stenkamre, dysserne og jættestuerne. Dog, også her optræder nu og da grave anlagt selvstændigt på friland. De danner en lille, ret uensartet gruppe. Til den slutter Tissø-graven sig.
Udgave: Skalk 2002:2 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
