Segl under hammeren

Hjemkommet med møblet fandt køberen i en af skufferne en rund metalplade, 5 cm i diameter. På den ene flade var indstøbt eller graveret et spejlvendt billede af en kappeklædt person med udbredte arme, og rundt langs kanten fandtes en inskription, ligeledes i »negativ« og altså ikke uden videre læselig. Bagsiden var svagt hvælvet, med en øsken anbragt foroven, så genstanden kunne ophænges, bæres i kæde eller snor – men hvorfor? Efter flere besøg hos kommodens lykkelige ejer blev min nysgerrighed over den sære tingest hende så trættende, at hun forærede mig den med pålæg om at komme med en forklaring.

Det første skridt i undersøgelsen måtte være at få læst indskriften. Altså prøvede jeg at lave et retvendt gnidebillede med toppen af en blyant. Denne metode beherskede jeg som dreng, men her var den ikke til nogen nytte. Et aftryk da. Det var jo nærliggende, at der kunne være tale om en signet eller et seglstempel trods det lidt voldsomme format. Det næste forsøg blev foretaget med en rød lakstang, men det kræver øvelse at præstere en så stor flydende klat lak. Aftryk i modellérvoks gav bedre resultater. De viste nu, at den store person bar glorie og holdt et kors i sine udbredte arme. En del af skriften, der var i gamle, store bogstaver, majuskler, blev læselig. Der stod højt og tydeligt »ROSKILD..«! Altså et dansk segl, som vel måtte være meget gammelt, hvis ikke der var tale om en kopi.

Hvad var nu mere naturligt end at jeg som deltager i Det humanistiske Forskningsråds projekt »Middelalderbyen« bragte seglstampen og de bedste aftryk til projektets kommandocentral, nogle beskedne, men hyggelige lokaler på en fjerdesal i Århus. Jeg traf to af medarbejderne, som, da den første forbløffelse havde lagt sig, fra en hylde fremdrog Historisk årbog fra Roskilde amt 1977, hvori en tredje medarbejder, Ingrid Nielsen, havde skrevet om Middelalderlige seglstamper fra Roskilde. Artiklen blev gennembladet med febrilske fingre. Den beskriver 21 seglstamper. De 20 af dem er gengivet i fotografi. Den 21. var blot aftegnet. Stemningen i det lille kontor steg til det euforiske, da det afsløredes, at den seglstampe, vi stod med, var helt identisk med den eneste, som ikke havde kunnet fotograferes. Forklaringen stod i den ledsagende tekst:

»1 Danske gejstlige Sigiller nævnes i forbindelse med nr 193, Roskilde kapitels yngre segl, at stemplet, der er af kobber, findes bevaret i Antikvitetssamlingen på Orebygård på Lolland. Lensbaron Rosenørn Lehn har venligst eftersøgt det, men mener, at det kan være solgt fra samlingen i slutningen af forrige århundrede. Seglet har en majuskelomskrift: S’ CAPITULI ROSKILDENSIS AD NEGOCIA. I seglfeltet ses faderen siddende på himmelbuen holdende sønnen som korsfæstet i sine arme. Over sønnens hoved svæver Helligånden i form af en due. Ældste kendte aftryk fra 1380, 11/3«.

– Alle følte med Oehlenschlagers ord, at her gav middelalderen »et glimt tilbage«.

Majuskelomskriftens S’ står for sigillum, det er altså ifølge indskriften Roskilde kapitels segl til retshandler, vi har her. Et smukt eksempel på brugen giver dokumentet med det nævnte aftryk fra marts 1380. Der er tale om et latinsk brev fra dronning Margrethe 1. til biskop Niels i Roskilde. Bispen oplader (overdrager) til dronningen den sydlige del af byen i seks år, »hvilken part kong Oluf satte ham i pant«.(Fig. 2) Brevet slutter med den oplysning, at kapitlet besegier sammen med dronningen.