
Sammenbrud
Færdselsregler er der ikke mange af i de ældste danske love. Man indskrænker sig til bestemmelser om hævdvunden vejret, erstatningsansvar for uheldige vognkørere, der har bragt andres liv og helbred i fare og andet lignende. For folk, som havarerede med deres køretøj, er der en særlig bestemmelse. Det skete åbenbart ikke så sjældent. (Fig. 1)
Af Per Ole Schovsbo

»Går en mands vognaksel itu i en indhegnet skov, kan han hugge så mange aksler, som går itu for ham dér, og af det træ, han fælder til aksler, må han ikke føre mere bort, uden at han skal bøde to øre derfor«, hedder det i Skånske Lov; dens nøjagtige alder kan ikke fastslås, men den hører til de ældste danske lovtekster, som kendes, og bygger utvivlsomt på gamle, mundtligt overleverede bestemmelser. At skoven er indhegnet betyder jo, at den havde en ejer, men andre måtte færdes der, og de var ikke helt uden rettigheder; for eksempel måtte de samle nødder indtil et vist mål. Problemet med vognakslerne har åbenbart været påtrængende, uheld af den art indtraf tit, og i stedet for at forbyde akselhugsten og derved gøre mange mennesker til forbrydere, har man altså valgt at lovliggøre den, dog med visse indskrænkninger. Det er jo en metode, som også senere tiders lovgivere med held har benyttet sig af. (Fig. 2, fig. 3)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1996:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Viking til viking

Ukrudt

Tandpine

Kniven i mosen

