Samaritanen

En kold dag i vinteren 1892-93 kunne man på Nørrebro i København - i det der nu hedder Den sorte Firkant - møde et lille familieoptog. Det udgik fra en lejlighed i Baggesensgade, og blot det at komme ned ad trapperne voldte problemer. Den svagelige mor var ikke til megen hjælp, så den ældste dreng på syv måtte tage sin toårige lillebror på ryggen; han havde haft engelsk syge og kunne endnu ikke gå. En gammel trehjulet barnevogn, bundet sammen med sejlgarn, fungerede ved den videre transport. Her lå den lille dreng, mens en lidt ældre pige sad foran med benene uden for vognen; de var pakket ind i klude, som hos de mindste gjorde det ud for fodtøj. Storebror, der senere har berettet om begivenhederne, gik forrest trækkende vognen i en snor, mens moderen skubbede bagpå. Faderen hører vi ikke noget til, han var arbejdsløs og ude fra morgen til aften i en evig jagt efter beskæftigelse.

Af Carl Erik Andersen