Sagntidens kongsgård

For at løse Lejres gåder må man gå i jorden; det har Roskilde Museum gjort gennem de sidste ti år, og det er ikke telte og hytter, vi først og fremmest har fundet spor af. Blandt det, som tidligst viste sig, var tomten af en ca 50 meter lang halbygning, det største oldtidshus, der hidtil var påvist i Danmark, men det må rigtignok tilføjes, at der senere er dukket flere næsten lige så store hustomter op andre steder i landet, én helt tilbage fra bronzealderen. Lejrehallen må imidlertid ses i sammenhæng med egnens andre oldtidsminder, der blandt andet omfatter landets største skibssætning og et antal gravhøje af usædvanlig størrelse. Hallen var i øvrigt langtfra den eneste bygning på stedet, den har, viser udgravningerne, blot været et led, om end måske det centrale, i en vidtstrakt bebyggelse, hvis karakter vi endnu ikke har fuld klarhed over, men som må siges at bekræfte sagnenes vidnesbyrd om Lejres betydning i oldtiden. Om det store hus er kongsgården, kan naturligvis ikke siges med sikkerhed, men det er i hvert fald en oplagt mulighed.

Hallen har tidligere været omtalt her i bladet (1987:3), men vi har fået bedre kendskab til den siden da. I virkeligheden er der tale om flere, mindst fire, haller, som har afløst hinanden på samme – eller dog næsten samme – sted. Den samlede levetid for dette selvfornyende bygningsværk kan ud fra fundene og ved forsigtig brug af naturvidenskabelige dateringsmetoder anslås at have strakt sig fra ca år 700 til sidste halvdel af 900-årene, et tidsrum på op mod 300 år. Hallen har været af typen, vi kender fra Trelleborg og andre af det sene 900-tals lokaliteter: krumvægget med udvendige støttestolper. Om skråstivernes funktion har der været nogen uenighed, men det mest sandsynlige er nok, at de har skullet hjælpe væggene med at bære vægten af den enorme tagkonstruktion. Det er vist første gang i Danmark, skråstiverelementet er påvist så langt tilbage som 700-årene. (Fig. 1)