Saddelbeslag

Lejre var i sen jernalder og vikingetid sæde for en stormand eller en konge. Stedet er i årevis blevet undersøgt ved udgravninger og detektorbrug. Detektorerne har afsløret hundredvis af oldsager, men også i resten af landet er det blevet en populær hobby at gå på jagt efter brikkerne fra »fortidens puslespil«.

Af Maria Panum Baastrup

Billede

Detektorfundene er flere end nogensinde, og aldrig er der blevet indsendt så mange genstande til Danefæ-vurdering på Nationalmuseet som nu. En del af fundene er velkendte typer – det kan være smykker, beslag eller våbendele, hvor man med sikkerhed kan fastslå både alder og funktion. Men indimellem sker det, at et nyt fund ikke med sikkerhed kan bestemmes, men man alligevel kan komme med et godt bud. Et sådant »skævt fund« blev gjort ved Lejre i 1988. Dateringen er vikingetid, men funktionen er mere gådefuld.

Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2015:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.