
Således fik kongen bugt med jydernes stivsind
Tæt vest for Horsens ligger det store Hatting sogn, der har givet navn til Hatting herred. Det er opstået i sin nuværende skikkelse ved sammenlægning af tre sogne, Eriknauer, Hatting og – i hvert fald en del af – Lovby; de har alle haft kirker, men af disse er kun den i Hatting tilbage. Sognet har været større endnu, men i 1927 blev den østlige del, godset Bygholm, skilt fra og lagt under Horsens by. Et fund for nylig antyder, at også dette område engang har været et selvstændigt sogn med kirke.
Af Jesper Boldsen, Jakob Kieffer-Olsen og Peter Pentz
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.

På Bygholm boede tidligere lensmanden, som Hatting herred var underlagt. De nuværende bygninger er fra 1700-årene, men i et hjørne af parken ligger en afrundet banke med tegn på omløbende voldgrave, resterne af det ældste Bygholm. De tilstødende arealer er nu udlagt som industrikvarter, hvilket selvsagt er gået lidt ud over herregårdsidyllen.
En af virksomhederne, Rackmanns Fabrikker, ønskede sommeren 1984 at udvide, og under jordarbejdet til en ny lagerhal stødte man helt uventet på menneskeskeletter, gravlagte fra en middelalderlig kirkegård. Fundet gav anledning til en større undersøgelse forestået af Vejle Museum og Nationalmuseet i forening. Et ret betydeligt antal mennesker var gennem ni uger beskæftiget med at afdække et område på mere end 3000 kvadratmeter. 600 grave blev tømt og resterne af en lille stenkirke fremdraget.
Kirken har ligget på en bakke, hævet næsten fem meter over det omgivende terræn. Mod øst har der været en ret kraftig skråning ned mod et fugtigt område, mod vest var overgangen mere glidende (Fig. 1). Nedbrydningen af bygningen er foretaget med grundighed, kun de nøgne fundamenter lå tilbage, og flere steder var endog de fjernede. Over det hele bredte sig et nedbrydningslag med så store mængder af frådsten (kildekalk), at det må formodes, kirken har været opført af dette materiale. Ikke særligt overraskende, frådstenskirker findes over det meste af landet, og netop egnen omkring Horsens-Vejle er rig på dem. Nogle af vore allerældste stenkirker – fra 1000-årene – er opført af frådsten, som først gik endeligt af brug et par hundrede år senere.
Udgave: Skalk 1985:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.
