Så vidt han kan erindre

Den lille rapport, der, som man vil have forstået, vedrører den ene af de to vældige Jellinghøje, er nedtegnet 1755 af præsten Poul Wedel i embedets »Liber daticus«, og det er ikke den eneste gang, han kommer ind på emnet; et andet sted i samme bog læser man: »Efter en gammel mand, Anders Jensens, beretning, så vidt han kan erindre, blev dronningens høj udgravet af Jelling bymænd efter kongelig ordre 1704, da han som dragon var med i mønstringen ved pinsetider på Fårup agre (syd for Jelling), ellers beretter han samt og en gammel kone her i byen, at der har stedse på højen indtil dens udgravning været mangfoldige karusser, den gamle kone siger og, da vandet var udløbet, blev det proberet i et hul på højen med en stage af 13 alens længde, om der kunne med samme nås bund, men var ingen at finde«.

I Jelling-nordhøjen vides med sikkerhed at være gravet tre gange, nemlig i 1820-21, i 1861 og i 1942, men her nævnes overraskende en fjerde udgravning, som vi ellers intet kender til, skønt selve kongen siges at have været iværksætteren. Kan den belyses ad anden vej? Aktionen skal have fundet sted ved pinsetid og i forbindelse med en mønstring af »landfolket« – hermed må sigtes til den i 1701 oprettede landmilits, et hjemmeforsvar, der alene var pålagt landbefolkningen og blandt andet derfor var meget upopulært hos denne. Tjenesten var egentlig ikke særligt streng, et par timers eksercits søndag eftermiddag, men de unge karle havde ikke for megen fritid. Med mellemrum foranstaltedes større samlinger, det må være en sådan, kaldsbogen taler om. (Fig. 1)