
Så vidt han kan erindre
»Norden ved kirkegården: ligeledes en meget stor høj, hvorudi dronning Tyra er begravet, og ved samme mærkværdig, at oven på højen er som en liden dam og siges sjælden at blive tør, i forrige tider berettes, den har aldrig bleven tør, men ved det den i salig kong Frederik d. 4.s tid og efter hans befaling, da han ved Jelling lod mønstre landfolket, blev den nordre side udgravet, er knap til nogen bestandighed en rund distance af 8-10 alen med vand udi«.
Af Harald Andersen

Den lille rapport, der, som man vil have forstået, vedrører den ene af de to vældige Jellinghøje, er nedtegnet 1755 af præsten Poul Wedel i embedets »Liber daticus«, og det er ikke den eneste gang, han kommer ind på emnet; et andet sted i samme bog læser man: »Efter en gammel mand, Anders Jensens, beretning, så vidt han kan erindre, blev dronningens høj udgravet af Jelling bymænd efter kongelig ordre 1704, da han som dragon var med i mønstringen ved pinsetider på Fårup agre (syd for Jelling), ellers beretter han samt og en gammel kone her i byen, at der har stedse på højen indtil dens udgravning været mangfoldige karusser, den gamle kone siger og, da vandet var udløbet, blev det proberet i et hul på højen med en stage af 13 alens længde, om der kunne med samme nås bund, men var ingen at finde«.
I Jelling-nordhøjen vides med sikkerhed at være gravet tre gange, nemlig i 1820-21, i 1861 og i 1942, men her nævnes overraskende en fjerde udgravning, som vi ellers intet kender til, skønt selve kongen siges at have været iværksætteren. Kan den belyses ad anden vej? Aktionen skal have fundet sted ved pinsetid og i forbindelse med en mønstring af »landfolket« – hermed må sigtes til den i 1701 oprettede landmilits, et hjemmeforsvar, der alene var pålagt landbefolkningen og blandt andet derfor var meget upopulært hos denne. Tjenesten var egentlig ikke særligt streng, et par timers eksercits søndag eftermiddag, men de unge karle havde ikke for megen fritid. Med mellemrum foranstaltedes større samlinger, det må være en sådan, kaldsbogen taler om. (Fig. 1)
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 1996:4
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Pilgrimssouvenir

Damer til hest

Egenart

Lodbrogsønnerne

