Rygepausen

Man kunne forestille sig, at mangen en SKALK-artikel gennem årene er blevet læst og nydt igennem en tåge af pibetobak. Piberygningen har ikke mange tilhængere i disse dage, men lad os alligevel snuppe en rygepause for at nyde dette herlige fund.
Der er tale om et pibehoved af porcelæn til den lange pibetype, der var vældigt populær op igennem 1800-tallet og kort ind i 1900-tallet. Piberørene kunne være så lange at man nærmest kunne hvile pibehovedet i skødet, når der skulle nydes et stop tobak. De kunne være håndmalede med dekoration eller navnetræk, og ofte fint udsmykket med kunstfærdige låg og omløbende snoreanordninger.

På piben her er der hverken håndmaling eller navnetræk. Der synes tværtimod at være tale om en form for industrielt fremstillet påtryk, hvis motiv er en fin, hvid hest i en noget romantiseret skumrings-naturscene.
Hestepiben blev fundet ved en arkæologisk udgravning i en have, hvori der gennem flere århundreder havde ligget forskellige faser af en gård, hvis navn var Horsegård. Altså Hestegård. Pibehovedet lå i en nedgravning i græsplænen i selskab med en lille hest af ler, som manglede to af sine ben. Lidt avispapir med delvis gotisk og delvis latinsk skrift, daterede bekvemt fundet til århundredeskiftet. Ejer af Horsegård var fra 1854-1906 Niels Nielsen Gammelgaard, og eftersom her netop var tale om de lange pibers glansperiode er det oplagt at forestille sig, at piben har tilhørt ham.
Decideret personlig har piben jo ikke været, men man kan alligevel forestille sig, at nogen mente sig sikker på at have fundet den helt rigtige gave til fatter på Horsegård.