
Runesten eller skamstøtte?
Ni runesten forsvandt under Københavns brand i 1728. Rygterne gik om deres skæbne, og mange årtier senere gik jagten ind efter de forsvundne monumenter. Resultatet viste sig at være noget ganske andet end forventet.
Af seniorforsker Poul Grinder-Hansen

I oktober 1728 hærgede en forfærdende brand store dele af det middelalderlige København. 1450 ejendomme blev flammernes bytte, hvortil kom offentlige bygninger som byens rådhus, universitetet, Sankt Petri Kirke, Vor Frue Kirke, Helligåndskirken, Trinitatis Kirke, Den Reformerte Kirke og alle byens studenterkollegier (fig. 4). På 1. salen over Trinitatis Kirke lå Universitetsbiblioteket med uvurderlige samlinger af bøger og manuskripter. Alt gik til grunde. En ganske anden slags kildeskrifter, som var opstillet på Trinitatis Kirkegård, blev også brandens ofre.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2026:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





