Runegåde

Kalundborg fjord hed oprindelig Hærvig og ikke uden grund, det beskyttede vand mellem halvøerne Røsnæs og Asnæs udgjorde et fortrinligt samlingssted for ledingsflåden. Byen Kalundborg blev ifølge Saxo anlagt af Esbern Snare ca. 1170, og den har fra første færd haft karakter af fæstning. For at kaste lys over nogle af de mange spørgsmål, der knytter sig til dette på flere måder ganske ejendommelige anlæg, foretog Kalundborg Museum sidste efterår i samarbejde med Nationalmuseet en udgravning inden for det oprindelige byområde. Den gav en række bidrag til vor viden om byens topografi i middelalderen og i tilgift et i dobbelt betydning gådefuldt fund: et stykke hjortetak beskrevet med runer. Før vi fordyber os i tydningens mysterier, kan der dog være grund til lidt nærmere betragtning af det ældste Kalundborg og dets funktion i middelalderens samfund (fig. 1).

Af Lars Holleufer og Marie Stoklund

Det var Valdemar den Store magtpåliggende at sikre riget, og med det formål anlagde to af hans højt betroede mænd, Absalon og Esbern Snare af den magtfulde Hvideslægt, hver sin fæstningsby, Absalon København og Esbern Kalundborg. De to var brødre, og deres anlæg fik klare fællestræk, men forskellig skæbne: Absalons blev landets hovedstad, Esberns en mere almindelig provinsby, men dog med en betydning, der middelalderen igennem lå langt over gennemsnittet. Kalundborg var i virkeligheden to byer, den befæstede højby, Esberns værk, og nedrebyen Kordel, hvis oprindelse fortaber sig i fortiden. Højbyen var anlagt på en 300 meter lang banke mellem fjorden og den højereliggende Munkesø, som leverede vand til graven. I centrum lå den femtårnede kirke, der endnu i dag er stadens vartegn, og for hver ende en fra byområdet adskilt befæstning. Kordel strakte sig i det lavereliggende område øst for højbyen. Mellem de to byer bestod hele middelalderen et nært afhængighedsforhold, idet den afgrænsede højbys eneste havne- og ekspansionsmulighed lå i Kordel (fig. 2).

Udgave: Skalk 1985:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.