Rundt om en grif
Våbenofferfundet fra Vimose på Fyn har været kendt langt over 150 år, længe før Nationalmuseets arkæologiske udgravninger i 1859 og 1865. De første fund fra stedet går tilbage til 1500-tallet, men det var ved tørvegravningerne i 1800-tallet, at der for alvor dukkede oldsager op på stedet. Vimose eller Viemose ligger ca. 1,5 km vest for landsbyen Allese i bunden af en af de markante dale, som præger området nordvest for Odense. På den måde ligner Vimose andre kendte våbenoffermoser fra romersk jernalder med en beliggenhed i et naturligt amfiteater, der er blevet brugt som offersted i årtusinder. I Vimose er der fundet genstande fra jægerstenalder til middelalder, men mest kendt er de otte store og små våbenofringer, som foregik i perioden fra vor tidsregnings begyndelse til ca. 600 e.Kr. (se Skalk 1970:6). I alt er der fundet over 5600 genstande på stedet. De fleste er våben (sværd, lanser og spyd, skjolde, buer og pile), men der er også fundet personlige genstande som smykker og bæltespænder foruden seletøj og sågar rester af både vogn og skib.
Af Xenia Pauli Jensen
Oftest har vi ingen viden om, hvad tørvegraverne dengang så i mosen, men i nogle tilfælde har vi oplysninger om helt unikke fundsituationer. I 1849 sendte præstefrue Louise Brorson et brev til kong Frederik 7. Hun skrev blandt andet: »For nogle Dage siden bragte Gaardmand Rasmus Hansen paa Broebjergmark mig en Deel Jern Sager bestaaende af Spyd og Pile, tillige med en Bronzefigur i lighed med en Ørn som sad paa en Stang hvortil der var befæstet et Flag hvis Farve var rødt og blaat, men ved den mindste Berørelse fald sammen, da det laae i en blød Masse.« Den lille bronzefigur viste sig at være hovedet af en grif, et fabeldyr med et ørnehoved på en løvekrop.
Periode: Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 2016:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
