Røgelse

Vore gamle landsbykirker var fra begyndelsen romersk-katolske. Man tænker vel sjældent over det, men det er dog en kendsgerning, at kirkerne har været katolske omtrent lige så længe, som de har været evangelisk-lutherske. Der er nu heller ikke bevaret ret mange ting, som direkte minder os om tiden før reformationen. Naturligvis er der de kalkmalerier, som fortæller helgenlegender eller lignende, nogle steder også det store lægmandskrucifiks fra korbuen, som nu gerne er hængt op på skibets langvæg, og hist og her et monstranshus; sjældent mere. Og dog, endnu én lille ægte katolsk ting finder vi i mange kirker, nemlig et røgelseskar, ofte endda meget gammelt, måske jævnbyrdigt med kirken i alder. Det er en lille beholder af malm bestående af underskål og låg, kunstfærdigt støbt med forsiringer og mange trækhuller og hængt op i en slags stang- eller kædesystem. Man brugte røgelseskarret – og bruger det stadig i katolske kirker – under gudstjenesten eller ved de kirkelige processioner, som katolikkerne ynder. Der blev så lagt små stykker glødende trækul i skålen og røgelseskorn oven på, og det blev svunget frem og tilbage for at gløde og ryge des bedre. Røgelsen opfattede man som et symbol på bønnen, der stiger mod himlen.

Af Paul G. Ørberg

Billede

Men røgelsen forsvandt med reformationen i begyndelsen af 1500-årene, og hvordan går det da til, at sådan en lille tingest som røgelseskarret er blevet bevaret i så påfaldende mange kirker? Museumsfolk har svaret på rede hånd: karrene fik en ny funktion; de blev brugt som ildpotter. Det var nemt og praktisk for degnen, som skulle tænde alterlysene, at hente gløder i et røgelseskar fremfor i en gammel træsko! På den måde nyttiggjordes de små metalbeholdere helt frem til midten af forrige århundrede, da tændstikker kom i almindelig brug. Det lyder altsammen rimeligt nok, men det er nu ikke hele forklaringen.


Tapdrup kirke nogle få kilometer øst for Viborg er én af de forholdsvis mange jyske kirker, som stadig har sit røgelseskar i behold. Det er et smukt eksemplar, som vistnok stammer helt tilbage fra 1200-årene. I dag hænger det i korets sydøstlige hjørne. Højst sandsynligt har det også været anvendt som ildpotte, når man fra den nærmeste gård bragte gløder til kirken; skole og bosiddende degn kom der først sent i den lille landsby. Men røgelseskarret blev også brugt på anden vis. (Fig. 1)


Udgave: Skalk 1977:4 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.