Ridderakademiet

Selv om Backe således var centralt placeret i den statslige byggevirksomhed, kender vi meget lidt til hans private forhold. Han var gift med Maren Rasmusdatter og havde tre børn, og skatteregnskabet for 1689 kan supplere med, at familien havde to tjenestefolk og to karosseheste. I 1689 boede han i Købmagergade, hvor han i 1686 havde opført en ny ejendom, men i 1690 flyttede han til en større i Læderstræde, og det var sandsynligvis her, han døde. Johannes Backe var således en velstående mand, og han tilhørte tydeligvis byens borgerlige aristokrati med tætte kontakter til statsadministrationen.

Straks efter dødsfaldet kontaktede Rentekammeret, der forestod de statslige byggerier, Maren Rasmusdatter for at spørge, om hun kunne opfylde de forpligtelser, som manden havde indgået. Selvom det på ingen måde var usædvanligt, at enker fortsatte deres mands entrepriser, erkendte hun, at hun »ikke om bygninger havde noget kendskab«, og i stedet påbegyndtes en lang og besværlig udredning af værdierne af det efterladte arbejde, vurdering af de allerede indkøbte materialer og andre mellemværender.

Til de fleste opgaver fandt man andre, der kunne overtage arbejdet, men for et enkelt projekt fik dødsfaldet alvorlige følger. Det var opførelsen af den ny bygning til Det Ridderlige Akademi ved Frederiksholms Kanal. Akademiet var blevet grundlagt i 1690 som højskole for adelen og det bedre borgerskabs børn, som med en grundlæggende undervisning her ikke behøvede at rejse udenlands, ligesom man mente, at man også kunne tiltrække ungdom fra udlandet til København. Det blev imidlertid en betinget succes.

Akademiet blev højtideligt indviet på Christian 5.s fødselsdag 15. april 1690 i Gyldenstiernernes gamle gård på Nytorv. Den lå, hvor Domhuset ligger i dag. Selve gården, der var en grundmuret renæssancebygning i fire fag med en karakteristisk midtergavl over tre etager, lå ud mod Nytorv nordligst på grunden. Mod syd strakte sig en lang, lav længe ned mod Slutterigade. Forholdene kendes fra en tegning, der hører til de københavnske prospekter, der omgiver J. Hofmans kort over København fra ca. 1702 (se Skalk 2012:3). Akademiets regnskaber fortæller, at der bag facadebebyggelsen ud mod torvet fandtes en tværfløj til hovedbygningen, en stald med endnu en tværfløj og nogle nathuse, og der var også plads til en ridebane med tilhørende ridehus for akademisterne. Hvorledes disse bygninger fordelte sig på den store grund, der strakte sig helt over mod baggaden Kattesundet, vides dog ikke.