Ribes mønter

I 820’erne gennemføres en markant møntreform. Den er banebrydende og helt usædvanlig på daværende tidspunkt, idet der indføres nye møntværdier – en penning og en halvpenning.

Af museumsinspektør Claus Feveile

Billede

Handelspladsen Ribe anlægges omkring år 700 som en del af et handelsnetværk i den sydlige del af Nordsøen. Herfra er der tæt kontakt til især friserne og Rhinmundingen, men også mere sporadisk til den øvrige del af Nordvesteuropa.

En skelsættende forskel i forhold til ældre tider var, at man på selve handelspladsen anvendte mønter som betaling. Der var tale om små sølvmønter, kun 11-12 mm store og med en vægt på ca. 1 gram, de såkaldte sceattas (udtales ”sjattas”). De var udbredte i de kystnære dele af Nordvesteuropa samt England og blev fremstillet mange steder med utallige, forskellige motiver.

I de ældste lag i Ribe finder arkæologerne to typer, Continental runic og især Porcupine (fig. 2), begge formentlig fremstillet i den del af det frisiske område, der i dag er Holland.

Periode: Germansk jernalder (375 til 749), Vikingetid (750 til 1049)

Udgave: Skalk 2025:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.