Ribe og Rom

Godt fem kilometer fra kysten får Ribeåen tilløb af Tved å. Her, i gaflen mellem de to vandløb, lå omkring år 700 en lille landsby eller måske blot et par gårde. Livet gik sin stille gang, men pludselig skete der noget, som fik beboerne til at fortrække. Fremmede indfandt sig, området ned mod åen blev med skelgrøfter inddelt i parceller, som kort efter toges i besiddelse af forretningsfolk med arbejdende værksteder. Den handelsplads, som senere blev til byen Ribe, var opstået; årringsdateringer viser, at det må være sket mellem 704 og 710. Hvem initiativtageren var, ved vi ikke, det kan have været en lokal stormand, men måske snarere kongen selv – hvis der fandtes en sådan på dette tidlige tidspunkt, hvad der dog vistnok gjorde; netop fra 700-årenes første halvdel har vi flere vidnesbyrd om så storslåede aktiviteter, at de næsten med sikkerhed må være iværksat af en centralmagt. For denne har det været vigtigt at kontrollere forretningslivet, og det lod sig bedst gøre ved at samle det på ét sted. Så kunne der kræves afgift af de handlende, enten af omsætningen eller ved udlejning af parceller. Som en slags modydelse kan der være givet garanti for markedsfreden og for vejenes sikkerhed. En sådan plads var jo sårbar.

Af Stig Jensen