
Revninge-figurens gåder
»Jeg har gjort mit livs fund!« lød det, da Paul Uniacke i april 2014 glad fortalte i telefonen, at han med sin metaldetektor havde fundet en utroligt fin lille menneskefigur i forgyldt sølv på en mark nær Revninge, lidt uden for Kerteminde på Nordøstfyn. Fundet er mildt sagt opsigtsvækkende og er den foreløbige kulmination på de sidste tre års omfattende afsøgninger. Formålet er at få en så detaljeret indsigt som muligt i bebyggelsesbilledet omkring Nordøstfyns vigtigste fund fra vikingetiden, Ladbyskibet, med dets 11 heste, 4 hunde og rige gravudstyr fra begyndelsen af 900-årene. Håbet er blandt andet en dag at kunne pege på en mark og sige »Her boede Ladbykongen!« – men om det nogensinde lykkes, må tiden vise.
Af Claus Feveile

I denne omgang vil vi se bort fra de ca. 3000 nyfundne genstande fordelt på de 15-20 bebyggelser, som er påvist indtil nu, og i stedet koncentrere os om den lille figur, som er 4,6 cm høj, vejer 17,5 gram og er fremstillet i massivt sølv. Mens kroppen er flad og todimensional, er hovedet plastisk. Hele forsiden og hovedet er forgyldt, mens den helt flade bagside af kroppen ikke har været dækket af forgyldning. På forsiden er guldet slidt af de højeste partier. Det virker, som om det langt overvejende skyldes slid fra da den blev båret og andre klædningsstykker gned mod den fine overflade. I alle de lidt dybereliggende områder på figuren er forgyldningen nemlig velbevaret og fuldt ud tilstede.
Hovedet er delvis hult, og på tværs af nakken ses to huller. Betragter man hullerne helt tæt på, har de mest slid foroven. Det mest sandsynlige er altså, at figuren har hængt i en kæde eller læderrem af en slags. Håret er delt af en sirlig midterskilning og er redt stramt ned over hovedet. Man kan følge håret i en række tætte, parallelle furer. Det meste af håret afsluttes i en vandret linje lige over ørerne, der ligner små halvmåner. I nakken afsluttes håret i en lille rund knold uden nogen form for furer.
Ansigtet består af markerede øjenbryn og store mandelformede øjne, som er anbragt i hver sin fordybning, hvorfra næseryggen udgår. Når øjnene i dag har mørke »pupiller«, skyldes det udelukkende, at forgyldningen er slidt af de højeste dele af de ellers glatte øjenæbler. Næseborene er vist som to ganske små indhak, munden er lille og smal uden læber. Hage og kinder er glatte og helt uden spor af hårvækst eller skæg.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Jernalder (500 til 749), Vikingetid (750 til 1049)
Udgave: Skalk 2015:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Gemytlig naturhistorie

Tordenguden

Gravandens æg

Bag markens navne

