
Rettens ramme
Mennesker fra 1600-årene, hvis navn og virke for længst er glemt eller kun er overleveret os som blodfattige navnelister, lever stadig deres liv i tingbøgerne og lader sig kalde frem. Fordybelse i tingbøger er en slags arkæologi på en anden måde, men med lidt tålmodighed ganske effektiv. Det efterfølgende er i hovedsagen hentet i Odense byfogeds tingbøger, som med en del lakuner er bevaret tilbage til 1606.
Af Ole Nederland

Den ældste bevarede tingbogs retsreferater indledes ofte, men ikke altid, med en stedsangivelse af bytingets beliggenhed. Enten rådhuset eller – sjældnere – smedenes lavshus ud mod »Torvet«, det senere Albani Torv. I en måneds tid i efteråret 1669 anføres stedet: »som (dvs. hvor) det gamle tinghus stod«, nemlig på vor tids Fisketorvet, som på et kort fra 1593 kaldes Justitstorvet. I den korte periode var tinget altså under åben himmel, som det havde været almindeligt fra gammel tid. En mindelse om disse friluftsting er bevaret i en vidneformular, der nu og da endnu optræder i 1600-årene: »Vi vidner for retten under den blå himmel, med åbne hoveder, oprakte arme, udstrakte fingre og med stående fødder«. Om stedet i Odense lyder den fulde præcisering: »Ved posten tvært for Detleff Peiters Koppers dør, som det gamle tinghus tilforn haver stået, holdtes byting«. Årsagen til det ekstraordinære valg af sted ses ikke, men den følgende mandag, 18. oktober 1669, er tilføjet: »på det ny-forordnede byting«, siden blot »på Ot-tense byting«. Byfogeden har med andre ord afventet indretningen af et lokale, der skulle stå klar til den kolde tid.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2005:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.





