Rejse rundt jorden

For nylig er en dagbog dukket op af en kommode fra Børsløkkegård i landsbyen Ågerup på Røsnæs, men ingen herfra aner, hvordan den er kommet der, eller har nogensinde hørt om dens forfatter. Denne navngiver sig Cornelius Schmidt, og i bogen fortæller han om sin »rejse rundt jorden med korvetten Galathea«. Det fremgår – dels af dagbogen, dels af enkelte andre kilder, som har kunnet opstøves – at han er lærersøn, født i Døstrup, Sønderjylland, at han har gjort tjeneste i søværnet, og at han foråret 1845 opholder sig hos sine forældre i Give mellem Vejle og Herning; han er da 22 år gammel. I maj rejser han til København, hvor han frimodigt henvender sig til kongen med anmodning om at måtte deltage i ekspeditionen som matros (ansøgningen findes i Rigsarkivet). Det bevilges, afrejsen finder sted 24. juni, men forinden har Cornelius Schmidt hos bogbinder F. Milo, Børs-Bazaren 15, formedelst 2 mark 8 skilling anskaffet en indbundet notesbog, den som nu er fundet, og som vi i det følgende skal lytte til. Det er interessant at sammenligne unge Schmidts uslebne notater med de tilsvarende afsnit i kaptajn Billes mammutværk, hvor ubehagelighederne behændigt er glattet ud og alt fremstillet rosenrødt. Steen Bille, der senere blev marineminister, er af eftertiden karakteriseret som en myndig og streng officer, dygtig og kundskabsrig, men »ikke afholdt af sine underordnede«.

Cornelius Schmidt 19. august 1845 (skibet har netop passeret ækvator ud for Vestafrika): »Om formiddagen fået et barkskib i sigte, som ikke ville vise sit flag før et løst og siden et skarpt skud var affyret (Fig. 2). Skibet var »Den gode frue« fra Hamborg«. – Og Steen Bille: »Den 19. august om morgenen fik vi sigte på en modgående sejler, som kom os temmelig nær (Fig. 3). Det var et hamborger-barkskib, Cæsar Godofroy kaldet, bestemt til sit hjem. Jeg sendte fartøj der om bord og fik således lejlighed til at lade høre lidt fra os i det stedse sig bortfjernende og stedse kære fædreland«. – Det må være det samme skib, de to taler om; »Godofroy« er i Cornelius’ oversættelse blevet til »Den gode frue«. Steen Bille nævner ikke beskydningen, som vel egentlig også må siges at være ilde anbragt over for et fredeligt forbisejlende skib.