Regning og runesten

1728 brændte en stor del af København, Rundetårn blev reddet, men kirken gik op i luer. Også for stenene blev det en katastrofe, men før vi går videre, skal vi stifte bekendtskab med en mærkelig mand: Søren Matthisen, klokker ved Trinitatis kirke.

Han var født 1653 – netop på den tid, hvor runestenene blev indsamlet – og arvede 1697 klokkerembedet efter sin far. Denne forholdsvis beskedne stilling var ham imidlertid ikke nok, han drev privat forretningsvirksomhed, handlede med huse og blev efterhånden en holden mand – men næppe særlig afholdt, dertil var hans metoder for barske, hvad man blandt andet ser af de processer, han førte. At han åbnede Rundetårn for besøgende og selv indkasserede entréindtægten, synes ikke at være faldet myndighederne for brystet, først da der blev pillet ved de astronomiske instrumenter, som var anbragt øverst oppe, modtog han en reprimande. Under pesten 1711 klagedes der over, at han ikke sørgede for at få ligene gravet dybt nok ned. Det er dog ikke den slags småting, der har holdt mindet om ham i live, men hans udgivelse af en regnebog; handelsmanden Søren Matthisen var jo vant til at arbejde med tal. Compendium Arithmeticum, som den hedder, kom i en række udgaver, sidste gang i 1763, og vandt udbredelse både i Danmark og Norge. Den er stor, over 300 sider, men ikke udpræget menneskevenlig. En af opgaverne går således ud på at dividere et 25-cifret tal med et 20-cifret. (Fig. 1, fig. 2)