Regning og runesten

I året 1652 udgik fra kongen, Frederik 3., et cirkulære til landets lensmænd: det befaledes dem at indbringe til København »monumenter og sten med runebogstaver — hvilke vi bedre og nytteligere eragter på ét sted at vorde samlede«. Manden bag dette initiativ var dog ikke kongen, men lægen og oldforskeren Ole Worm, der ikke ubetinget fortjener ros i den anledning. Heldigvis, må man sige, tog ikke alle lensmændene lige tungt på opgaven, der jo i øvrigt var forbundet med store praktiske vanskeligheder, men der indkom da 13 sten, hvoraf dog kun 12 med runer; den trettende var en romansk ligsten, der må være smuttet med i skyndingen. Stenene blev efter kongens ordre afleveret på den nye »Regenskirkegård« ved Rundetårn og den endnu ikke helt fuldførte Trinitatis kirke. Der lå de! Worm døde et par år senere, og dermed gik hele planen i opløsning. Da der 1682 skulle opføres en ny mur om kirkegården, var der tale om at indsætte stenene i den, men det skete ikke. De blev liggende »henslængt« på kirkegården.

Af Harald Andersen