Reformationshovedstaden Nyborg

I 1517 slog Martin Luther sine berømte teser op på kirkedøren i Wittenberg. Det blev startskuddet til reformationerne i 1500-tallets Europa, der førte til trosskiftet i Danmark i 1536. Den gamle katolske kirke blev erstattet af den luthersk-evangeliske, der er grundlaget for folkekirken i dag. Samtidig blev Nyborg stedet, hvor den nye protestantiske kongemagt skulle iscenesættes. Hvis Martin Luthers Wittenberg var den åndelige hovedstad for Reformationen, så var Nyborg den verdslige hovedstad, residensby for det protestantiske Europas mest magtfulde fyrste – den danske konge.

Nyborg Slot og by dannede rammen om nogle af de centrale personer og dramatiske begivenheder, der førte frem til Reformationen. Det var helt naturligt. Nyborg Slot blev grundlagt i slutningen af 1100-tallet og var en af de vigtigste kongeborge i Danmark gennem middelalderen (se Skalk 2003:5). Her mødtes det danske parlament – Danehoffet – helt frem til begyndelsen af 1400-tallet, og det er det tætteste, vi kommer på et middelalderligt Christiansborg.

Fra 1476 holdt den senere kong Hans (konge 1481-1513) og hans hustru Christine hof på Nyborg Slot og kongemagten slog sig ned på Østfyn. Her blev Christian 2. født i 1481, hans søster Elisabeth i 1485 og i 1487 formentligt hans bror Jakob, der endte sine dage som betydningsfuld franciskansk missionær i Den Nye Verden – Amerika – og senere blev helgenkåret.

Dynastiets store gravmæle blev placeret i Gråbrødrekirken i Odense. Det var nøje iscenesat af dronning Christine – der også havde en stor gård i Nyborg – og udsmykket af nogle af tidens fineste kunstnere. Her stod også Claus Bergs berømte altertavle og gravmonumentet over kong Hans, dronning Christine og prins Frans som en del af en indretning, der skulle iscenesætte kongemagten.