Reformationsfundene

Gejstligheden kunne ånde lettet op, den må have forestillet sig efterspillet langt værre. At man har taget sine forholdsregler, ses der flere eksempler på. Det var almindeligt i ufredstider at gemme sine værdier af vejen, og den katolske kirkes folk havde klenodier, som for dem havde særlig betydning, og som de derfor skjulte i håb om senere at kunne hæve dem igen.

Skt Knudskirken i Odense havde som sine kosteligste skatte to rigt smykkede helgenskrin, det ene indeholdende den i 1086 myrdede kong Knuds knogler, det andet velsagtens benene af hans ligeledes myrdede bror; de blev bragt i sikkerhed, da man så, hvor det bar hen. Vi kender ikke gemmestedet nøjagtigt, ved kun, at sagerne kom for dagen ved en kirkerestaurering 1582. Så megen respekt havde man dog for de fyrstelige knogler, at man ikke smed dem væk. Skrinene med dem blev igen muret inde i et af kirkens hulrum, og her blev de – bortset fra et enkelt kortvarigt eftersyn – til 1833, hvor man tog dem endeligt frem. De kan i dag beses i kirkens krypt, men uden deres fornemme udsmykning. Den er gået tabt undervejs – antagelig skrællet af allerede af de første findere (se Skalk 1982:4).

Et mærkeligt reformationsfund blev gjort 1650 i Skibby Kirke, Horns Herred. Ved bankning på muren bag altret fremkom en hul lyd. Nogle sten blev udtaget, og i hulrummet, der viste sig bag dem, lå et manuskript, i dag kendt som Skibbykrøniken, Det er anonymt, men skriften og stilen viser med sikkerhed, at forfatteren er Poul Helgesen, en af »lutheriets« mest indædte modstandere. Krøniken ender midt i en sætning, og ingen ved, hvad der er sket, eller hvordan skriftet er havnet i Skibby. (Se Skalk 1984:1).

Stubber Kloster i Sevel sogn, mellem Holstebro og Skive, blev efter Reformationen verdsliggjort og de gamle bygninger efterhånden revet ned, den sidste i 1870. Ved nedbrydningen dukkede en mængde dokumenter op mellem murbrokkerne, åbenbart klostrets arkiv, som på en eller anden måde har været skjult. Det blev nu, sammen med byggeaffaldet, kørt ud i den nærliggende sø; kun en halv snes breve blev reddet. En helt igennem bedrøvelig affære. (Se Skalk 1979:6).

Og endnu en lille tragedie. Under udgravning af Øm Klosters ruiner ved Mossø i Midtjylland stødte man i østfløjens nordligste aflukke, der har fungeret som sakristi til kirken, på et lille rum under gulvet. Her har åbenbart været skjult bøger, men kun bindenes metaludstyr var tilbage. Havde bygningen stået endnu, kunne måske selve skrifterne have været bevaret.