Rede-grime
En grime er et hovedtøj til en hest. Ordet findes kun i de skandinaviske sprog, og på dansk grund kan det følges tilbage til senmiddelalderen. I den ældre middelalder var skriftsproget latin, og det er derfor ikke muligt at spore glosen længere bagud i tiden. Fra sagaerne og fra vikingetidens skjaldepoesi er ordet grimr imidlertid overleveret, men i betydningen hjelm eller maske. Odin, som i det norrøne stof har op imod et par hundrede dæknavne eller tilnavne, kaldtes bl.a. for Grimnir, dvs. den maskerede. At se en forbindelse mellem navnene for en hests hovedtøj, grimen, og en maske er således ikke helt usandsynlig.
Af Peter Pentz
Vikingetidens masker er velkendte, og har været emnet for flere artikler her i tidsskriftet. Bedst kendt er nok maskerne på runesten, sådan som Aarhusstenens, der bl.a har været anvendt som Moesgaard Museums logo. Men maskerne findes mange steder i vikingernes kunst, på smykkenåle, perler, hængesmykker, beslag og våben.
I disse år dukker adskillige små smykker eller amuletter med ansigter, der bærer hjelm eller maske op af jorden. En stor del af dem er egentlig forbavsende ensartede, med deres runde øjne omgivet af maskens eller hjelmens »briller«. Tværs over ansigtet, under næsen, ses en rem, man fristes næsten til at sige ligesom hestens grime. Typen har i øvrigt den særlige finesse, at hvis man vender smykkerne 180 grader, så viser smykket et nyt ansigt (se Skalk 2017:1).
En hel særlig og fin variant af maskemotivet blev fundet på Djursland i november 2016. Denne gang var masken ikke et smykke, men et omtrent 4,5 cm højt beslag. Et hængsel øverst bag på beslaget sammen med et øje nederst viser, at det har været et lukke til et skrin.
At masken har prydet et skrin er ikke så overraskende. Kendte skrin fra vikingetiden som Camminskrinet og Bambergskrinet bærer begge flere masker. Skattefundet fra Mammen ved Viborg indeholdt forgyldte skrinbeslag af bronze, der også viste maskemotivet. Når masker og skrin hænger sammen, skyldes det, at masken oftest opfattes som en slags beskyttelse. Masken er simpelt hen en skræmmemaske, der skal afskrække uvedkommende i at åbne eller stjæle fra skrinet.
Samme funktion må masken på den sten, der står ved siden af fundstedet for vikingetidsbroen Sjellebro på Djursland, have haft. Den har skullet beskytte broen fra hærværk og misbrug. Masken på Sjellestenen er samme type som masken på Aarhusstenen. Det er den fuldt udviklede vikingetidsmaske, som den kendes fra 900-tallets anden halvdel. Rødderne stikker dog dybere, og maskemotivet med de flettede skæg findes også på ryggen af fuglefibulaerne, der stammer fra den germanske jernalder.
Periode: Jernalder, Vikingetid
Udgave: Skalk 2017:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
