Pragtvåben

Hedegård er et af de få steder, hvor vi fra denne tid kender såvel landsbyen som den tilhørende gravplads. Landsbysporene dækker et ca 180 x 200 m stort område og er mange steder dækket af et tykt kulturlag. Det er tidens største kendte bebyggelse, men indtil videre er der kun foretaget mindre undersøgelser her. Lige nord for ligger gravpladsen, og den må nu – omsider – anses for færdigudgravet.

De ældste grave, som er brandgrave i forskellige varianter, er klart de rigeste. Tidsmæssigt strækker de sig over omtrent et århundrede, fordelt med et halvt på hver side af Kristi fødsel. Den anden begravelsesform, jordfæstegraven, er yngre. Denne kan også opvise rige grave, men ikke med udstyr, som tilnærmelsesvis kommer på højde med den ældre gravgruppes. Her er flere fremmede sager, flere våben, mere ædelt metal og i det hele taget flere sjældne genstande end i de senere, ubrændte begravelser. Flytter de rige slægter, eller sker der en generel nedgang? Det er et åbent spørgsmål, i hvert fald har stedet været beboet af nogle yderst formuende slægter. Et fingerpeg om velstandens grundlag giver måske de mange jernslagger i bopladsens affaldslag: man har udvundet jern af mosernes myremalm og måske også forarbejdet det ved smedning.

Den afsluttede udgravning blev fortsat inden døre. Gravudstyr er ofte taget op som præparat, så konservering af navnlig metalsagerne kunne foregå under roligere forhold. Derfor dukker stadig oplysninger op, som supplerer det billede, der efterhånden har tegnet sig af Hedegård-beboerne. Det er et eksempel på en sådan hjemmeundersøgelse, der her skal berettes om. (Fig. 1, fig. 2)