Pottemagere

I årtusinder er der fremstillet keramik i Danmark, til tider primitiv, ofte dog af meget høj kvalitet. I den tidlige middelalder udvikledes teknikken kraftigt, nye hjælpemidler blev taget i brug, f.eks. pottemagerhjulet, der muliggjorde massefremstillingen af varerne, og ovne, der kunne opvarmes til meget høje varmegrader. Nye former dukkede op, først og fremmest kanden, og vi træffer glasur for første gang. Glaseret middelalderkeramik i Danmark blev tidligere anset for at være importeret, men fund af pottemagerværksteder som Farum Lillevang og senest Faurholm ved Hillerød (se Skalk 1975:4) viser, at det ingenlunde behøver at være tilfældet. Middelalderens danske pottemagere kunne udmærket klare sig selv.

(Fig. 1)

Af Lone Schmidt

I 1975 indledtes på Forhistorisk Museum, Moesgård, de første danske forsøg med fremstilling af »middelalderkander«. Til brændingen benyttedes en forhåndenværende ovn efter model fra keltisk jernalder, men sommeren 1976 tog man skridtet fuldt ud ved at opføre en kopi af Faurholmovnen og brænde lertøjet heri.

Ovnen opmuredes på grundlag af opmålinger og udgravningsrapporter, idet man tilstræbte at gøre kopien så nøjagtig som mulig. Den hvælvede overbygning blev dannet af en stærk vidjekonstruktion, beklasket med grusblandet ler. En lille fejl var dog på dette tidspunkt allerede begået; det nedgravede fyrrum under lerkappen havde fået for skrå sidevægge, hvilket viste sig at være uheldigt, de skulle have været næsten lodrette. Desværre var der ikke tid til at bygge ovnen om inden brændingen, i stedet indlagde man i bunden af den en fyrkanal kopieret efter en middelalderlig fliseovn fra Bistrup ved Roskilde. Over denne opbyggedes en jævn flade af molersten til anbringelse af lerkarrene.

(Fig. 2)

Periode: Middelalder

Udgave: Skalk 1977:3 © Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse. Redaktør: Louise Mejer. Ansvarshavende redaktør: Jacob Buhl Jensen.