Pottemager ved hærvejen
Potteskår mangler sjældent, når der graves i lag fra middelalderen; de optræder i store mængder, men selve ovnene, hvor karrene blev brændt, og pladser med affald fra fremstillingen kendes kun i nogle ganske få eksemplarer. Set i forhold til antallet af ovne i Tyskland og ikke mindst England, hvor man har kendskab til flere hundrede, er det danske materiale pauvert, og det er typisk, at hver gang sådant dukker op, giver det mange nye oplysninger om såvel ovnformer som selve produktionen. Helium-ovnen, som for ikke længe siden har været omtalt i Skalk (1984:3), er et eksempel herpå. Et nyt fund blev udgravet efteråret 1984 ved Kragelund lidt vest for Silkeborg. Det var denne bys museum, der stod bag undersøgelsen.
Af Helle Reinholdt
Efter at muldlaget var fjernet, tegnede ovnanlægget sig i den lyse, sandede undergrund – men naturligvis kun de neddybede dele af det; alt, som har ligget over jorden, var for længst styrtet sammen og udjævnet. Ovnen har, som de andre pottemagerovne vi kender, været af ler: en langstrakt ovalbygning med åbning mod en udenfor liggende askegrav. Denne sidste bestod af en stor, henved tre meter bred, trugformet sænkning. Her har pottemageren kunnet sidde under indfyringen, og her blev asken rømmet ud, når brændingen var overstået. Det bar gruben stærkt præg af, indholdet bestod næsten udelukkende af trækul. Der var ingen form for støtte eller afstivning, så hullet var efter brugen skredet sammen. Det var den tilstand, hvori vi fandt det.
Læs alle artikler
Abonnement 275 kr./år Læs denne artikel
Få profil til gratis artikler
Periode: Middelalder (1050 til 1535)
Udgave: Skalk 1986:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
