Postgården

På et bakkedrag sydøst for Ålborg blev der i 1804 opført en stor gård med navnet Postgården. Den lå flere kilometer uden for byen, så for et posthus ville placeringen være både usædvanlig og upraktisk. Det var da heller ikke tilfældet, for navnet skyldes, at ejeren var postmester Frisch. I dag er Postgården ved at blive opslugt af byen, hvilket har medført flere arkæologiske undersøgelser. De imødeses altid med stor forventning, for her er der gjort adskillige detektorfund, især fra germansk jernalder, perioden lige før vikingetiden (se Skalk 1998:3).

Af Jens N. Nielsen

Billede

I 2004 skulle der anlægges en ny vej på stedet. Ved den forudgående udgravning myldrede det frem med anlæg fra både yngre stenalder, bronzealder og især yngre jernalder på det 3500 m store areal. Fra jernalderen var det langhuse, grubehuse og grave, og sidstnævnte var særligt truet af dyrkningen, hvilket gav bange anelser for situationen uden for vejforløbet. Med sø-gegrøfter blev gravpladsens udstrækning fastlagt på begge sider af den nye vej, og ejeren indvilgede oven i købet i, at arealerne uden kompensation blev taget ud af dyrkning. Tre år efter afsatte Kulturarvsstyrelsen midler til at undersøge området øst for vejen, mens den anden side stadig må vente. Udgravningerne gav bemærkelsesværdige resultater, hvoraf nogle eksempler her skal omtales.

Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)

Udgave: Skalk 2008:6

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.