Porten til en anden verden

Vandrer man rundt i Islands unge og barske moræ­nelandskab, vil man visse steder støde på dybe kraterlignende huller, såkaldte dødishuller. Et lignende bjergtagende syn kunne man i sin tid møde ved Torup på Halsnæs, hvor 30 meter store og op til 2½ meter dybe dødishuller har ligget regelmæssigt med 100 meters mellemrum i et i øvrigt ret fladt landskab.

Af Tim Grønnegaard

Billede

Kendetegnende for dødishullerne er fornemmelsen af at stå på kanten af et dybt hul i jorden, der for oldtidens mennesker meget vel kunne opleves som et kontaktpunkt til underverdenen. Præcis som den islandske vulkan Hekla, hvor heksene ifølge folketroen mødtes med Fanden – overlevet i udtrykket ”ad Hekkenfeldt til”.

Udgave: Skalk 2022:3

© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.