Porten i Danevirke
Siden 1600-tallet og især igennem de sidste 150 år har man prøvet at få styr på Danevirkes faser, deres dateringer og historiske sammenhænge. Udgående fra den oprindelige, 5 km lange hovedvold blev det sydvendte forsvarsanlæg udbygget gentagne gange til det nu omkring 35 km lange system med volde, mure, søspærringer og muligvis også en ringborg længst mod øst. Det danske riges sydgrænse lå siden vikingetiden ved floden Ejderen, men blev synliggjort lidt nordligere, på det smalleste sted på landjorden mellem Slien fjordsystem i øst og Rheide Å og Treene Å mod vest, hvor sumpe udgjorde det forsvarsmæssige bolværk.
Af Frauke Witte
I 2008 blev et bygningskompleks fra 1800-tallet nedrevet umiddelbart der, hvor landevejen »Ochsenweg« i dag krydser Danevirke, og der opstod en mulighed for arkæologiske undersøgelser i hovedvolden, da bygningerne var bygget delvist ind i denne. Det stod hurtigt klart, at et afbrud i volden, der viste sig under udgravningen, kunne være den port, som bliver omtalt i frankiske rigsannaler fra 808 e.Kr., som den »eneste port« i Danevirke. I 2010 og 2011 blev der foretaget udgravninger, som frilagde kampestensmuren og forskellige vejlag igennem portåbningen. Senere, i 2013-2014, gennemførte den lokale arkæologiske myndighed, Archäologisches Landesamt Schleswig-Holstein og Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, støttet af A.P. Møllers Fond, arkæologiske undersøgelser i og omkring porten. Udgravningen omkring portområdet blev udvidet, der blev anlagt et snit gennem de ældste jordvolde, og området syd for voldene ved porten blev undersøgt.
Periode: Jernalder (500 til 749), Germansk jernalder (375 til 749)
Udgave: Skalk 2017:1
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden
Vinterstuens masker
Adskillige store skibe
Helgenkongens skrin
Sjælens hus
