
Polske minder
Gennem snart tre årtier er der blevet udgravet ganske meget i hovedstadsområdet. Udstykning af landbrugsjord til industri- og boligbyggeri har været af et så betydeligt omfang, at der i årevis er blevet gravet året rundt, ofte flere steder samtidig. Engang hed det sig, at der ikke var meget at komme efter arkæologisk på denne egn, eftersom de fleste gravhøje og andre synlige levn for længst var forsvundet, og det som regel ikke var muligt at gøre særlig mange fund på overfladen.
Af Linda Boye

Med den rette teknik i form af store prøve- og fladeudgravninger blev de forhistoriske fundsteder efterhånden lokket frem i lyset, og det endda til overflod. Den lokale opbakning har været stor, både fra private og myndigheder, og det har ført til, at den oprindelige arkæologiske afdeling af Københavns Amtsmuseumsråd for nogle år siden kunne flytte ind i et egentligt kulturhistorisk museum på Kroppedal. Hustomter fra alle oldtidsperioder har meldt sig ved de mange års undersøgelser og skal tælles i fircifrede tal. Derimod kneb det mere med at lokalisere gravene. Situationen er dog ved at bedre sig også på dette punkt (se Skalk 2002:5), og her skal vi se nærmere på nok et eksempel.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Bondestenalder (3900 til 1701), Bronzealder (1700 til 501), Jernalder (500 til 749), Romersk jernalder (0 til 374)
Udgave: Skalk 2007:2
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Gjallarhorn

Arkæologi på Vandkunsten

Storkenes svanesang

Grydestøber

