Ploven og vikingerne

I en tidligere artikel (Skalk 1980:2) har alderen af vore landsbyer, specielt de fynske, været behandlet. Det viste sig overraskende, at de ikke var helt så gamle, som man ud fra stednavnemæssige betragtninger havde regnet med. Man har ment, at byer med navneendelserne -torp (-rup, -strup), -by, -bølle og -tofte skulle være fra vikingetid, men udgravninger på en række lokaliteter af denne art tyder snarere på grundlæggelse i den tidlige middelalder. I en række tilfælde har det imidlertid vist sig, at der nær byen – ofte kun nogle få hundrede meter borte – fandtes spor af vikingetidsbebyggelse, og det er da en nærliggende tanke, at byen har skiftet plads, som vi ved, det var almindeligt i tidligere oldtidsperioder. Navnet er uden tvivl flyttet med. Stednavneforskerne har ikke haft helt uret, selv om deres påstande må modificeres en del.

Under jagten på de forsvundne forgængere har vi flittigt benyttet de gamle kort udarbejdet i tiden omkring 1800 til brug ved udskiftningen og for den nye matrikel, som forelå færdig 1844. Her findes foruden mange andre nyttige oplysninger et stort antal marknavne, blandt disse ikke sjældent »Gammeltofte« eller »Byetofte«. Sporet er blevet fulgt og ikke uden resultater – ved eftersøgning på de pågældende jordstykker har man ofte kunnet finde levn fra vikingebosættelse. Man flyttede, men glemte ikke, hvor man kom fra. (Fig. 1).