
Pinsegilde
Egum er en lille landsby nordvest for Fredericia. I begyndelsen af 1700-årene bestod den af en halv snes gårde, en lille vandmølle og et hyrdehus. Bønderne var fæstere under Koldinghus Rytterdistrikt, som underholdt Det andet jyske Rytterregiment. Jordegodset var inddelt i såkaldte rytterlægd, som hver skulle underholde en rytter, der, endda ofte med familie, var indkvarteret i landsbyen. Rytterbønderne følte sig som en særlig stand, der var hævet over de private godsers fæstebønder. De kaldte sig kongelig majestæts rytterbønder, og deres nærmeste foresatte var ryttergodsets regimentsskriver.
Af Axel Degn Johansson

I 1726 satte tre brødre Bennetsen deres præg på livet i Egum. Peder var fæster af gård nr. 1, Palle af gård nr. 5, og på gård nr. 6 sad Lauge, der havde været soldat i syv år. Brødrene må åbenbart have haft et iltert temperament. I Koldinghus Birks tingbog 30. juli 1726 blev det noteret, at »det er bevist, at de ved pinsegildet i Egum første pinsedag har været i klammeri og hårgreb med hinanden.« Et vidne berettede, at gildet foregik hos oldermanden, Ebbe Nielsen på gård nr. 9, den nuværende Elbækgård. Det var deres vanlige pinsegilde, og de havde ikke fået andet at drikke end deres sædvanlige gildeøl. Øllet blev finansieret ved bøder i korn og penge for forskellige forseelser som f.eks. ikke at møde til bystævnet, hvor byens forhold og småtrætter blev drøftet og afgjort.
Bliv abonnent
Få adgang til alle artikler Opret gratis profil
Få adgang til artiklen Læs artikel
for 10 kr.
Periode: Enevælde (1660 til 1848)
Udgave: Skalk 2006:3
© Skalk og forfatterne. Gengivelse er kun tilladt efter skriftlig aftale og altid med tydelig kildeangivelse.
Læs endnu mere om fortiden

Alfarvej

Bålet ved vejen

Hjulkors og skibe

Kulturhistorisk

