Perlepynt

Køkkenmøddingerne er ikke blot et meget vigtigt indslag i dansk stenalder, men udforskningen af dem markerer også et vigtigt fremskridt i det arkæologiske fags udvikling. Det var ved iagttagelser af redskabsformer i de massive skallag, at stenalderen blev tvedelt i et ældre fangst- og et yngre agerbrugsafsnit. Et tilsyneladende simpelt, men epokegørende fremskridt. Ordet køkkenmøddinger er derfor indgået i mange sprog verden over. I dag er udtrykket skaldynger dog ved at tage over.

Af Søren H. Andersen

Ved udgravningen i den store Havnø-køkkenmødding ved Mariager Fjord sidste sommer (se Skalk 2007:2) dukkede der ganske uventet en ny oldsagsform op i det tykke skallag. Pludselig lå der en dynge af ganske små, runde perlemorsskiver i skalmassen. Heldigvis var det en erfaren udgraver med et skarpt falkeblik, der sad i det pågældende felt – ellers er det slet ikke sikkert, at de uanselige skiver var blevet opdaget blandt de tusindvis af hele og knuste skaller i køkkenmøddinglaget. Det var først og fremmest deres antal og den helt regelmæssige skiveform, der adskilte dem fra den omgivende skalmasse, og som tiltrak øjet.